Familiehus
De indledende vanskeligheder ved byggeriet
Den, som i mindre byggearbejder allerede har opnået tilstrækkelig erfaring som gør-det-selv-håndværker, vil lettere kunne gå i gang med opførelsen af et enfamiliehus eller en lejlighed. Her menes der ikke, at han selv udfører byggeriet, for det er en opgave, der kræver bestemte fagfolk. Men det er under alle omstændigheder godt, at også >>investoren<< er indviet i disse arbejder og selv deltager i de enklere ting, og eventuelt også hans familiemedlemmer eller venner. Her vil der netop blive tale om deltagelse i »store« byggerier, dvs. om forberedelserne til byggeri.
Til byggeri er det først nødvendigt at sikre grunden. Det er ikke nok blot at »se på« grunden før købet. For at sikre de bedste betingelser for den kommende bygning er det nødvendigt at indhente oplysninger om flere forhold vedrørende grunden. Det anbefales at konsultere en fagperson før købet. Grundens placering, terrænets relief, hældning, sammensætning og karakter, terrænforhold, vindretninger, grundens dimensioner og form, den eksisterende flora på grunden, placering og stand af adgangsveje og forsyningsledninger er meget vigtige faktorer og påvirker i væsentlig grad projektering og udførelse af arbejdet ved opførelsen. (F.eks. vil et højt grundvandsspejl kræve ekstra arbejder med vandtætning, eller på stenet jord er arbejdet med udførelse af fundamenter vanskeliggjort). Ved at vurdere disse forhold kan det vise sig, at den »billigere« grund i virkeligheden er »dyrere«.
Før købet bør man også undersøge jordens »juridiske status«. Det bør kontrolleres i tingbogen, om jorden faktisk er fri til salg og ikke tilfældigvis er behæftet med gæld, pant osv. Det er muligt, at der findes særlige bestemmelser vedrørende jorden, som f.eks. ret, hhv. pligt til at give andre brugere adgang, ledning af vand eller vandforsyning, ekspropriation, vejbyggeri eller andre vilkår (fig. 1). Efter gennemgang af tingbogen bør vi henvende os til den kompetente myndighed i kommunen for at få oplysninger om byggemulighederne på grunden. Her vil vi få at vide, hvilken bygning vi må, hhv. skal, opføre på stedet (i ét plan, i flere etager osv.), om der overhovedet må bygges, og hvilke byplanmæssige fremtidsplaner der gælder for området (hvor der skal bygges børnehave, vuggestue, butikker osv.). Hvis resultaterne af den detaljerede undersøgelse af grunden er gunstige, og hvis forholdene i tingbogen er i orden, og hvis den kompetente byggemyndigheds udtalelse også er gunstig for os, dvs. at der ikke findes nogen begrænsende faktorer eller forhold, som ville øge byggeomkostningerne, kan vi købe grunden under overholdelse af reglerne for køb og tinglysning af grunden. Sådanne detaljerede forudgående oplysninger vil skåne os for senere skuffelser og unødvendige omkostninger og måske endda for, at byggeplanen helt falder til jorden.
BILLEDE 1
Efter køb af grunden er der behov for byggetilladelse. Formålet med denne tilladelse er, at opførelsen af bygningen sker i overensstemmelse med gældende regler, og at den ejer, der har ret til at bygge, opfører byggeriet på en sådan måde, at det ikke hindrer naboernes og fællesskabets interesser. Den, der opfører byggeriet uden den foreskrevne byggetilladelse, ufaglært, må regne med, at bygningen tvangsnedrives for hans regning.
Til ansøgningen om byggetilladelse skal der også vedlægges et udskrift af tingbogen som dokumentation for, at ansøgeren er fuldgyldig ejer af grunden. Det er også nødvendigt at fremskaffe en situationsplan for grunden samt bygningens projekt (situationsplan og detaljer) med teknisk beskrivelse. Det tilrådes at indhente oplysninger fra den kompetente myndighed om projektets krav (målestok, antal eksemplarer osv.), når vi indsamler oplysninger om grunden. Uhensigtsmæssige projekter udgør ofte et alvorligt problem. Projekter må kun udarbejdes af dertil autoriserede institutioner, hhv. personer. Det er ikke vores hensigt at påvirke kommende »investorer«, men vi vil gøre opmærksom på, at man hos større projekteringsorganisationer kan få færdige standardprojekter, som er relativt billige, moderne og økonomiske, udført i flere varianter, så de kan opfylde forskellige krav. På grundlag af disse projekter er det lettere at opnå byggetilladelser, som indeholder mængdeberegning og tilbud.
Når man bygger sit eget hus, har enhver sine egne idéer. Disse idéer kan være korrekte og realistiske, men mange af dem er urealistiske, fordi de er uigennemførlige, uøkonomiske og utidsvarende, og ofte også smagløse. Ved udarbejdelsen af projektet skal projekterende følge bestemte føderale forskrifter, normer og regler for projektering (f.eks. må adgang til WC ikke ske fra køkkenet, et rums minimumsareal er fastsat, den mindste højde i indvendige rum, rummenes placering, beklædninger, vinduesarealer osv. kan ikke vælges frit), men samtidig skal der også tages hensyn til den enkelte persons, dvs. ejerens, ønsker. Man bør værdsætte hensigtsmæssige og økonomiske forslag fra projekterende vedrørende brugen af standardelementer (bjælker, døre, vinduer osv.).
Enkeltpersoners interesser og synspunkter kan især komme til udtryk ved valg og udformning af facaden, disponering af rum, varmesystem, terrasser, kældre, sekundære bygninger osv. Vi gør opmærksom på, at den kompetente myndighed ikke vil udstede byggetilladelse på grundlag af ufaglige og uøkonomiske projekter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne for boligbyggeri, netop af hensyn til investorens interesser.
Når vi har fået byggetilladelsen, skal vi omhyggeligt forberede byggeriet. En god forberedelse vil spare os for senere unødvendigt arbejde. Parallelt med processen med at skaffe byggetilladelsen bør man lade nogen udarbejde mængdeberegning og tilbud. På grundlag af mængdeberegning og tilbud kan vi fastlægge den nødvendige mængde byggematerialer (også under hensyntagen til det nødvendige spild). Disse dokumenter er også nødvendige for at opnå et byggelån. Hvis vi også har skaffet det nødvendige lån (eller kontanter til byggeriets start), følger indkøb af byggematerialer.
Materialet er bedst at anskaffe hos en handelsvirksomhed. Der er også mulighed for at købe allerede brugt materiale - hvilket er betydeligt billigere - men dette bør under alle omstændigheder aftales med en fagkyndig (og købes sammen). Nemlig vil tilsmudsede mursten med mørtel senere skabe vanskeligheder ved muring og pudsning, fordi de vil »trænge igennem« puds og maling. I træbjælker, parketgulve og bræddegulve kan der gemme sig svampe og insekter, som efter et til to år kan forårsage enorme skader. For nogle tagsten kræves der dobbelt så mange lægter, så det er muligt, at en billig tagdækning senere bliver dyrere. Ligeledes tåler blød, brugt kalksten ikke frost, og vi vil derfor ikke kunne anvende den til murværk og fundamenter. Generelt skal man være meget forsigtig, uanset om det drejer sig om nye eller gamle, ofte billige byggematerialer. Man bør altid kræve og opbevare dokumenter, der beviser ejerskab, men også alle andre kvitteringer og dokumenter bør opbevares omhyggeligt.
Før den første materialeleverance ankommer, er der stadig mange ting, der skal ordnes på grunden. Hvis grunden endnu ikke er indhegnet, skal hegnet opsættes efter afstemning af skel med naboerne og de officielle oplysninger. Hegnet mod gaden samt den højre side- og højre halvdel af det bageste hegn, alt dette set fra gaden, skal vi udføre. Det venstre sidehegn og den venstre halvdel af det bageste hegn tilhører den venstre, hhv. bageste nabo. Ved at skaffe officielle dokumenter om hegn undgår vi eventuelle senere stridigheder og måske endda retssager. I retning af transporten af byggemateriale anbefales det kun at udføre et midlertidigt og flytbart hegn.
Den grundlæggende forudsætning for byggeri er, at der findes vand på stedet, da transport af vand er dyr og kompliceret. Hvis vi har boret en brønd, og vandet er svovlholdigt, bittert, salt eller ildelugtende, bør man søge hjælp hos en fagmand til boring af en passende (dyb) brønd eller til neutralisering af vandet. Aggressivt eller snavset vand kan ikke anvendes i byggeriet, fordi det efter kort tid vil ødelægge beton eller mørtel. Der bør også graves en kalkgrav, så den ikke hindrer transporten og er tilstrækkeligt langt fra de kommende mure. Gravens bund kan være 3 x 2 m, og dybden 1,5 m.
Der er også behov for en bygning til opbevaring af materialer og værktøj samt til omklædning. Til dette formål bør der opføres en midlertidig hytte med grundmål 3 x 3m af træ, rør eller mursten med mulighed for lukning. Men det er meget bedre på forhånd at opføre en af de sekundære bygninger, f.eks. et brændeskur, som vi også har byggetilladelse til, og bruge den til opbevaring. Vi må heller ikke glemme opførelsen af et WC et sted, der ligger langt fra vand. Når værktøj og hjælpematerialer (tømrerbeslag, reb osv.) er blevet bragt til stedet, kan vi begynde at organisere tilførslen af byggematerialer.
Lastbilen bør lejes, så den udnyttes fuldt ud. Til løse materialer bør der bestilles tippelad. Vi må undgå billig, men ulovlig transport. Det leverede materiale bør placeres i nærheden af den fremtidige bygning, så det ikke hindrer den videre transport, for på den måde undgår vi unødvendige omplaceringer. Cement skal opbevares under tag eller dækkes til, mursten stablet i forbandt uden risiko for personskade, sand og grus indhegnet med mursten (for at undgå spredning). Kalkslukning bør bedst overlades til en fagmand.
Derefter kan vi »afmærke« bygningens placering. Dette udføres af entreprenørmesteren. Han fastlægger bygningens nøjagtige placering på grunden, hjørnernes placering og højdedata. Fra det sted, hvor bygningen skal opføres, skal ukrudt og muld fjernes (til eventuel senere brug). Byggegrunden bør være plan, så mesteren med snor kan fastlægge fundamentets placering. Bredden af fundamentgravene afmærkes med pæle. Vi kan deltage, under mesterens opsyn, også i disse opgaver, mens udgravningen af gravene helt er vores opgave. På løs jord er der behov for understøtninger, og på fast jord må vi udføre gravene nøjagtigt efter de givne mål ved at tilhugge væggene. Lad os forsøge at udjævne den opgravede jord på stedet, 1-2 m fra graven, men oftest er det nødvendigt at transportere den. Transport af jord løses bedst som returkørsel for den lastbil, der leverer byggemateriale. Efter udgravning af gravene er det bedst straks at begynde med udførelsen af fundamentet (for at regnen ikke skal beskadige gravene) (fig. 2).
BILLEDE 2
Byggeri
Fundamentets dybde skal under alle omstændigheder være mindst 30 cm under terræn, under frostgrænsen. Det hurtigste og samtidig mest økonomiske fundament er det såkaldte »flydende sten«, som vi selv kan udføre efter mesterens anvisninger. Et fundament af mursten er meget dyrt og kan kun opføres af en fagmand. På kuperede steder er et fundament muret af sten bedst egnet. Efter udførelsen af fundamentet for de udvendige hovedvægge skal fundamenterne for de indre og skillevægge udføres.
På grundlag af det foregående har vi med omhyggeligt arbejde allerede udført de nødvendige fundamenter. For god isolering vil håndværkeren lægge to lag bituminøse isoleringsplader 150, og tre lag varm bitumen vil sikre en fuldstændig lukning. Man skal også være opmærksom på, at isoleringen skal være 3–10 cm cm bredere end væggen, og at der ved samlingerne skal være mindst 15 cm overlap. Den vandrette isolering af hovedvæggene skal overalt tilsluttes de vandrette isoleringer i de indvendige vægge og isoleringerne under gulvet. Mange forsømmer omhyggelig isolering, men isolering er en af de grundlæggende forudsætninger for bygningens anvendelighed (fig. 3)
FIGUR 3
Begyndelsen af de ydre hovedvægge, de indre hovedvægge og skillevæggene bør være mindst 30, og endnu bedre 40 cm, over niveauet for det omgivende terræn i nærheden af det planlagte gulvniveau. Mestreren, som varetager organiseringen af arbejdet og de såkaldt præcise arbejder, kan vi hjælpe meget under murerarbejdet. Derfor er det anbefalelsesværdigt, at murerarbejdet, en af de operationer, der kræver meget arbejde, forberedes godt, og at forløbet planlægges detaljeret og omhyggeligt.
Uanset hvilket materiale vi bruger til muring, mursten, hulsten, blokke, frostsikre brudsten eller bearbejdet natursten, vil de følgende gyldne regler gælde for alt murværk.
- Lad os ikke stræbe efter at gøre alt selv! Godt murværksarbejde kan kun sikres af kvalificeret arbejdskraft. Hvis vi ikke har lært murerfaget, så hjælp med at bære mursten, række dem frem, blande og bære mørtel, flytte stilladser osv. (fig. 4).
BILLEDE 4
- Den nødvendige bæredygtige vægbredde fastlægges af fagfolk allerede under projekteringen. Den nødvendige tykkelse for varmeisoleringen afhænger af vægmaterialet, og minimumsværdien for denne størrelse er reguleret ved bestemmelser i overensstemmelse med bæreevnen. Vi må ikke for enhver pris spare på vægtykkelsen, fordi vi senere får større varmeudgifter; desuden kan der ved tynde vægge opstå kondens af vanddamp, hvilket er skadeligt for helbredet og ødelægger maling og møbler. Til vores temperaturforhold er mure af mursten med en bredde på 38 cm (uden mørtel) ønskelige. Stenvægge bør være mindst 50 cm brede (allerede af hensyn til bæreevnen). Der findes også forskellige andre vægkombinationer, hvoraf den bedst kendte er kombinationen af langsgående hule mursten og mindre mursten sat på kant. Tykkelsen af disse vægge er 33 cm, men den kræver omhyggelig udførelse. En god væg er helt lodret, og de enkelte elementer i den er lagt i forbandt. Ved murstensvægge skal man især også være opmærksom på, at murstenslagene ligger jævnt og vandret. For at bevare målene under muringen skal man bruge klodser, lægter, snore, lod og ofte kontrollere murværkets korrekthed (mindst efter 2-3 skifte).
3. Vandrette og lodrette fuger (ved sten skrå fuger) bør være omkring 1 cm, og disse fuger skal fyldes godt med mørtel. Mørtelens kvalitet bestemmes af fagfolk; normalt anvendes mørtel af styrkeklasse H4 eller H6. Til opmuring af søjler og skorstene kræves en cementforstærket mørtel. Mørtlen skal blandes meget omhyggeligt, så der ikke er klumper af sand og kalk i den. Til blanding af mørtel bør man anvende lagret kalk og sand uden ler, uden slam og uden urenheder.
4. Ved muring er der over en højde på omkring 1 m allerede behov for stilladser. Stilladser må kun udføres af dertil kvalificerede arbejdere, eller de udføres på grundlag af mesterens anvisninger, og materialet til stilladset skal være fuldstændig i orden med passende dæk. Der skal anbringes adgangsbrædder med lægter til at forhindre glidning på stilladset. Mørtelkassen skal fyldes, så der ikke sker spild under transporten. Da der bruges en større mængde mørtel ved muring, bør der for hver murer forberedes to kasser.
5. Vi må ikke tillade uorden på byggepladsen! Under arbejdet og efter dets afslutning skal stilladserne rengøres, så mørtlen på gulvet ikke sætter sig. Mørtelkasserne skal også rengøres, og der må kun fremstilles så meget mørtel, som skal bruges den pågældende dag. De mursten, der er faldet ned, skal samles op, og området skal ryddes for affald, så transportvejene frigøres. Murstenene skal bringes frem og stables, så de er lige ved hånden for mureren, og der skal samtidig passes på, at stakken ikke styrter sammen og falder ned.
6. En murer kan indmure 800-1000 sten på otte timer. Hvis arbejdet organiseres sådan, at én arbejder påfører mørtel, en anden rækker stenene frem, en tredje (mesteren) lægger dem op hhv. murer, og de øvrige (familiemedlemmerne) sørger for materialeforsyningen, er det muligt på otte timer også at indbygge 7000 sten. På denne måde kan de bærende vægge i en familiebygning færdiggøres på 4–5 dage. Der skal især rettes opmærksomhed mod korrekt udførelse af vægsamlingerne, hjørnerne, åbningernes rammer samt deres omhyggelige justering og tilpasning af forbandtet.
7. Tykkelserne af skillevægge kan være 6, 10, 12 og 25 cm (afhængigt af konstruktions- og opdelingskrav). Opførelsen af skillevægge bør udføres af en fagperson, da disse vægge skal føres ind i sporene i hovedvæggene, og skillevægge af blokke skal desuden forsynes med forstærkninger. Bemærk, at tykkelsen af blokvægge i »våde« rum (badeværelse, køkken) skal være mindst 10 cm, da vægge af 6 cm senere, ved udførelse af de nødvendige spor, vil blive ødelagt.
8. Og til sidst et par ord om beskyttelsen af helbredet for deltagerne i opførelsen af et enfamiliehus. På arbejdspladsen bør der sikres mulighed for at vaske sig, et lille rum til opbevaring og tørring af svedige arbejdstøj, sololie (til solbadning) og en fed hudplejekrem. Hænder, der er forslåede og nedbrudt af mørtel, skal vaskes omhyggeligt, sår skal desinficeres, og ligtorne skal smøres. Mod overdreven soleksponering – især dem, der ikke er vant til hårdt fysisk arbejde – bør bruge sololie, en hat med bred skygge og let tøj. Børn bør holdes væk fra byggepladsen, fra kalkslukningsgruben. Sådanne steder, som er fristende til leg, bør hegnes ind og indrettes.
Som klassisk byggemateriale er mursten meget vigtig, så vi har viet to figurer til dette materiale for at vise dets karakteristika, hhv. »anvendelsesnormer« (fig. 5 og fig. 6).
FIGUR 5
Tallene i de små felter viser, hvor mange mursten der kræves til 1 m2 mur af forskellig tykkelse, opmuret af mursten med forskellige dimensioner. Dem, der selv udfører byggeriet, kan let beregne arealerne af væggene i de planlagte rum. Beregningen af væggenes volumen er allerede mere kompliceret, og netop derfor har vi angivet forholdet mellem antal stk. og vægareal (undtagelsesvis har vi angivet det nødvendige antal mursten til en søjle med højde 1 m).
Ved fastlæggelsen af disse data tog vi også hensyn til den plads, som mørtlen optager, og hvor antallet af stykker for 1 m2 ikke var et helt tal, rundede vi opad.
FIGUR 6
Vi gør bygherrernes opmærksomhed på, at det nødvendige antal sten i hjørnerne til indbyrdes forbandt af væggene mangler, hvis beregningen udføres på grundlag af de indvendige flader. Derfor bør længden af én væg i samlingen forøges med værdien af vægtykkelsen. Sten, der er lagt i rækker, udgør kun en materialehob; først ved forbandt med mørtel bliver det til en væg. Mørtel er en blanding af læsket kalk, sand, vand og cement med konsistens som fløde.
Anvendelse af forskellige typer mørtel
Mørtelbetegnelse H4 - til let belastede vægge.
Mørtel type H6 - til mindre belastede fundamenter af mursten og sten, til skorstene, til skillevægge og til hvælvinger.
Mørtel type H10 - til bærende vægge med en tykkelse på 25 cm og mindre samt til søjler med et tværsnit mindre end 0,1 m2
Mørteltype H25 - til hovedvæggene i kælderområder i bygninger.
Mørtel betegnelse H50 - til murstenssøjler med armering i tilfælde af »aggressive« grundvande.
Mørtel type Н80 - til tilfælde med »aggressive« grundvande.
Mørtel betegnelse H90 - til tilfælde med meget »aggressive« vande.
Ud over disse aspekter er naturligvis kravene med hensyn til styrke afgørende.
Sammensætning af de enkelte mørteltyper
H10: 1,00 m3 sand, 250 kg cement af mærke 300 eller 0,25 m3 kalk
200 kg kg cement af mærket 400
Н25: 1,00 m3 sand, 350 kg cement af type 300 eller 0,10 m3 kalk
300 kg kg cement af mærket 400
H4: 1,00 m3 sand 0,25 m3 kalk
H4f/100h: 1,00 m3 sand 100 kg cem. mærke 300 0,25 m3 kalk
H4f/75n: 1,00 m3 sand 75 kg cem. af mærke 400 0,25 m3 kalk
H4f/50 o: 1,00 m3 sand 50 kg cem. mærke 500 0,25 m3 kalk
Н6: 1,00 m3 sand 175 kg cem. af mærke 300 eller 0,25 m3 kalk
150 kg kg cem. type 400
VP/100h: 1,00 m3 sand 100 kg cem. type 300 0,33 m3 kalk
а/250 h: 1,00 m3 sand 250 kg cem. mærke 300 —–
o/225n: 1,00 m3 sand 225 kg cem. mærke 400 —–
Kalk med klumper eller udrørt og dårligt læsket kalk vil forårsage kratere på væggen i form af kornspor.
Nogle typer beton
Det er godt at kende egenskaberne og nogle typer beton med bemærkningen, at styrken af det vigtigste bindemiddel, cementen, øges med stigende tal (200, 300, 400, 500). Betegnelsen for beton fra B50 til В500 angiver derimod dens trykstyrke. Her er nogle typer til »sortimentet«:
В - 50: 1,20 m3 grus 150 kg cement af mærke 300 eller 110 kg cement af mærke 400
B - 70: 1,20 m3 grus 190 kg cement af type 300 eller 150 kg cement af type 400
B - 100: 1,20 m3 grus 250 kg cement af mærke 300 eller 200 kg cement af mærke 400
В - 140: 1,20 m3 grus 270 kg cement af mærke 300 eller 250 kg cement af mærke 400
B - 200: 1,30 m3 grus 278 kg cement af mærke 500
Når vi allerede har stiftet bedre bekendtskab med mursten og mørtel, skal det også nævnes, at den måde at forbinde mursten på, hvor de lægges med længden i murens længderetning, kaldes løberskifte (fig. 7, 1 del). Der findes også stikskifte (fig. 7, 3. del) og det såkaldte soldaterskifte (fig. 7, 4. del) i en enkelskifte-variant.
Mursten kan halveres på langs og på tværs, men der er ofte behov for stykker af 1/4 og 3/4-dels længde. Med disse dannes søjler. Det er meget vigtigt, at det øverste lag mursten er forskudt en halv del i forhold til laget nedenunder. Denne forbandt sikrer murværkets styrke. Det er også vigtigt, at der er mørtel ikke kun mellem de enkelte lag, men også mellem de enkelte mursten i laget i den tværgående retning (fig. 7, nederste del).
FIGUR 7
På de færdige lag skal der med murskeen påføres et jævnt og smidigt lag mørtel med en tykkelse på ca. 1 cm. På dette lag anbringes murstenene (3), og der skal også påføres mørtel på murstenenes ender (2). De anbragte mursten skal først bringes på plads med slag fra oversiden (4), og derefter også fra siden (5) (slag på den ende, der ikke er smurt med mørtel). Den smidige mørtel vil også trænge ud i de lodrette fuger, og dermed opnås en god binding.
Ved at halvere mursten er det praktisk at markere længden på hammerens skaft, så vi let kan afmærke stedet til at skære en halv eller kvart mursten. På skærestedet skal der trækkes en dybere streg på begge sider af murstenen, og ved at slå på midten af den del, som skal afskæres, brækker murstenen. Under denne operation skal murstenen holdes i venstre hånd.
Ved pudsning kræves der endnu større erfaring end ved at skære mursten. At hælde indholdet af murskeen ud på væggen med blot én håndbevægelse lærer man vanskeligt, hvis man sjældent arbejder som murer. Derfor er det bedre at lægge mørtlen på en større brætspade og derefter, begyndende fra væggens nederste ende - mens brætspaden holdes vandret og i en vinkel på ca. 20° i forhold til væggen - med et let tryk mod væggen påføre mørtlen på overfladen (figur 8).
FIGUR 8